Home » Matthias Bargholz

Matthias Bargholz

Matthias Bargholz begyndte i en alder af kun 16 år i det daværende DDR sin karriere indenfor kunsten med en 2 årig uddannelse porcelænsmaler. I denne periode vandt Matthias Bargholz en ”kreativ” konkurrence og hermed var grunden lagt til en kunstnerisk uddannelse. Efter at have aftjent sin værnepligt – der sluttede med en alvorlig bilulykke-, begyndte Matthias Bargholz derfor i 1981 på ”Kunstschule Heiligendamm” og afsluttede denne uddannelse med et Diplom (grafik) i 1985.

Efter blot et år som ansat grafikker tog Matthias Bargholz springet og blev kunstner på fuld tid. Desværre for ham bar værkerne ikke præg af den officielle linje ”Sozialistischen Realismus” og Matthias Bargholz kunne ikke engang få et ”Steuer-Nummer”. Til gengæld var han en fri kunstner.

Murens fald i 1989 bød på nye muligheder og Matthias Bargholz arbejde i en del år som grafiker og fotograf. Siden 1999 har Matthias Bargholz udelukkende arbejdet med billedkunst (grafik og malerier).

Malerierne kan placeres i spændings feltet mellem det abstrakte og det figurative og indeholder forskellige væsner, figurer og bevidste former.

Inspirationen tager ofte udgangspunkt mytologien og/eller stenalder kunst og Matthias Bargholz har også ladet sig påvirke af Joseph Beuys. Af mere konkrete inspirationskilder kan næves figuren ”Oskar” fra romanen ”Bliktrommen” af Günther Grass. Temaet har optaget Matthias Bargholz siden 1990.

Nedenfor ses et par værker:

 

oskar-i-in-schwingung-big

 

legende-i