Home » Aktuel udstilling – store sal.

Aktuel udstilling – store sal.

Pernille Krogh

Det er en stor fornøjelse for Galleri Hindhede at de igen kan åbne en udstilling med billedkunstner Pernille Krogh.

Hendes grafiske malerier har en helt særlig dybde og stoflighed. Årsagen hertil er at Pernille Krogh har udviklet sin egen teknik hvor hun blander både maleriske –  og grafiske teknikker:  Grund- materialet er pap som først lakeres. Herefter påbegynder Pernille Krogh den meget langsommelige proces hvor hun ridser og bearbejder værket med sværte, maling og ”collage”.

Det endelige resultat er helt unikt. Betragtes værkerne er det tydeligt at se, at Pernille Krogh er draget af kontraster: det ”rå” blandet med poesi, det matte kontra det blanke og det hårde grafiske udtryk over for de bløde og organiske linjer.

Motivmæssigt er Pernille Krogh meget optaget af menneskelige relationer og menneskets samspil med naturen. Dilemmaet mellem det naturgivne og det kulturbestemte er også kilde til evig inspiration. Pernille Krogh foretrækker at arbejde i temaer og i serier. “Berlinerbilleder,” “Dans og drøm” og “Everyday-life” er bare udpluk af de serier, hun de seneste år har arbejdet med. På udstillingen hos Galleri Hindhede vises værker fra serierne ”Blue” og ”Rust og refleksioner”.

Pernille Krogh er uddannet på Randers Kunstskole samt Århus Kunstakademi og har udstillet mange forskellige steder i Danmark, ligesom hun har været optaget på flere censurerede udstillinger.

Nedenfor ses et par værker af Pernille Krogh:

Pernille Krogh 1

 

Pernille Krogh 2

 

Vi har naturligvis også mange andre malerier i galleriet, blandt andet Ilse Korzitzki:

Titlen på maleriet nedenfor er “Big Mud Mama New Orleans”, 120 x 90 cm.

Ilse Korzitzki-6

 

Nedenfor ses “Høre”, “Se” og “Tale” af Ilse Korzitzki (160 x 110 pr maleri). De skal ses “Live” 🙂

Ilse Korzitzki - hoere - se - tale

Nedenfor ses endnu et –  bogstaveligt – meget stort værk af Ilse Korzitzki: “Kunst hat viele Väter”. (390 x 160)

Ilse Korzitzki

Lidt forklaring til ovenstående maleri – til dem der orker at læse det:

Ilse Korzitzki har selvfølgelig startet med at tænke at kunsten har mange mødre og fædre. Men idet et sådant maleri har brug for et centrum har hun valgt at skabe en universel kunstmoder i midten.

Denne kunstmoder bliver opsøgt af nogle ”sædceller” og disse er forsynet med særlige kendetegn således man kan gætte hvem de mandlige kunstnerne er.

Grundlæggende foregår ikke andet i maleriet end at en ”universel” kunstmoder bliver opsøgt af nogle mandlige kunstnere. Nogle vil hun tale med andre ikke. Det ses i maven på hende at nye kunstnere er på vej. De skaber alle over tid kunstværker der efterfølgende glider ned i bunden af maleriet, hvor vi dødelige kan få lov til at betragte dem.

For enden af den røde arm ses en hat. Hvis man kender Joseph Beuys (tysk kunstner og kunstteoretiker) vil man vide at han næsten altid havde en sådan hat på. Med udgangspunkt i at ”kunstmoderens” arm er rød, kan man gætte på at hun siger ”Nej tak”.  Kunstmoderen (Ilse) kan slet ikke lide manden: lidt efter hatten snævrer kroppen ind: ”Han bliver delt i 2 på et tidspunkt”.

For enden af den grønne arm ses en næse der lige rører spidsen af armen (kunstneren er ”OK”, grundet farven). Hovedet er set nedefra, øjenbrynene anes ovenfor. Hvis man tager udgangspunkt i at det er omvendt at se et hoved nedenfra kan man gætte på at kunstneren er Georg Baselitz. I en periode af hans karriere malede han tingene omvendt – altså på hovedet.

På han krop der forsvinder ud af maleriet og kommer tilbage, sidder i buen en mand med en hvid klud om hovedet. Det må være Van Gogh.

I nederste venstre hjørne ses en sædcelle hvor der er en næsten orange ”tændstik” mand indeni. Den er vanskelig at gætte… Et højt udannet par fra Tyskland kunne dog gætte hvem kunstneren er:  Kieth Haring. Han var en del af gruppen omkring Warhol, havde også en ”tryk baggrund” og han ville have gentaget denne figur på et medie, på samme måde som Warhol gjorde med ex. Dronningen.

For enden af kunstmoderens strakte ben ses 2 figurer. Den ene har et ”højt” sort overskæg – det må være Salvador Dali. Ved siden af ses en figur med noget blot i: Picasso.

Lidt til højre herfor ses en grøn, lidt forkrøblet mand. Det kunne være Toulouse-Lautrec der har taget farve efter det han nød lidt for ofte.

Til højre herfor ses en sædcelle der bestemt ikke er frisk. Sædcellen er placeret på ”bagsmækken” af en gris (ørerne ses længere til højre). Her skal man tænke på ”engelsk” og sige Francis Bacon. Han var en dygtig maler, men havde lidt specielle meninger………

Nederst i højre hjørne anes – i ”hovedet” på en sædcelle – en mund og næse samt en hånd. Hovedet holdes på skrå: Edward Munch’s ”Skriget” 😊

Kunstnerne i venstre side af maleriet er dem Ilse kan lide, dem til højre er hun ikke så vild med.  Det ses at de små sædceller øverst til venstre er hvide og friske. Dem til højre er mørke og falder nedad.

Vi har andre spændende billedkunstnere i galleriet, en af disse er Joakim Hansén:

Rosa Elefanter

Titel: “Rosa elefanter”, Olie 160 x 160 cm.